NIKON Z50 II
Dette kompakte og lette kamera i Z-serien kombinerer bemærkelsesværdig brugervenlighed med kraftfuld teknologi, der stammer fra mere avancerede modeller. Det er et fantastisk allroundkamera, der giver et kæmpe løft til spirende indholdsskabere. Fotos, videoer, vlogs, livestreaming – det er spækket med funktioner, der lader selv førstegangskamerabrugere gå et niveau op fra en smartphone og udforske deres bedste kreative jeg.
Understøttet af den samme EXPEED 7-billedprocessor, der driver topkameraet Z9, og med Nikons egen deeplearning-teknologi gør det spejlløse Z50II-kamera det nemt at tage flotte billeder og videoer. Kameraet kan automatisk genkende ni forskellige motivtyper og intelligent spore selv hurtige, uforudsigelige motivbevægelser. Z50II gør det også sjovere at komponere fantastiske billeder takket være den mest lysstærke elektroniske søger (EVF) i sin klasse. Den lysstærke elektroniske søger er bygget til den virkelige verden og giver et klarere udsyn til detaljerne, selv ved optagelse i stærkt sollys, mørke omgivelser eller under skiftende lysforhold.
Kreative funktioner, der gør dette til et fantastisk kamera for indholdsskabere, omfatter brugervenlige Picture Control-forudindstillinger til styling af fotos og videoer i kameraet og gratis adgang til Nikon Imaging Cloud, hvor brugere kan downloade eksklusive billedskabeloner og farveforudindstillinger direkte til deres kamera. En dedikeret knap på Z50II fører brugerne direkte til Picture Controls: Effekterne er synlige i realtid, og det er nemt at bladre gennem forskellige forudindstillinger, mens man optager
Til video er Z50II det første Nikon Z-kamera, der inkluderer en produktanmeldelsesindstilling, der er ideel til vloggere, som ønsker at skifte fokus til de elementer, de viser i forgrunden. Det er også det første Z-kamera med en video-selvudløser, der muliggør en forsinkelse, før optagelsen starter. Hertil kommer, at ét kabel er alt, hvad der skal til, for at vloggere og video-streamere kan forbinde Z50II direkte til en smartenhed og gå live på deres foretrukne videoplatform.