FUJIFILM X-T50 + 15-45/3,5-5,6 SØLV
Kampagne information
FUJIFILM X-T50
Den nye bagbelyste 40.2 MP-sensor X-Trans™ CMOS 5 HR og den nye hurtige X-processor 5 giver den nye X-T50 den højeste billedkvalitet nogensinde for systemkameraer i XT-serien og i et super kompakt format. Den nye billedsensor har en forbedret billedbehandlingsalgoritme der leverer et lavt støjniveau til trods for det høje pixelantal, og en ny pixelstruktur gør at der nu slippes endnu mere lys ind på sensoren, der gør det muligt at have en lav ISO standardfølsomhed på kun ISO 125.
Farver som analog film – “Colors like film”
Den nye X-T50 bliver den første model i X-serien med et dedikeret filmsimulerings-hjul på kameraets top plade, hvor man hurtigt kan komme til en af Fujifilms 20 populære filmsimuleringer inklusive den nye "REALA ACE". "REALA ACE" giver en virkelighedstro farvegengivelse og høj tonalitet, hvilket gør den perfekt til mange forskellige motiver og situationer. Filmsimuleringerne bygger på Fujifilms 90-årige arv og erfaring inden for udviklingen af fotografisk film og har været en vigtig del af f.eks. X100-serien popularitet. Kameraet understøtter HEIF-billedformatet, der giver fotografen 10-bit billedkvalitets filer og som samtidigt er 30% mindre i størrelsen end en JPEG-fil. Kombinerer man det med nogle af Fujifilms anerkendte filmsimuleringer har man filer af meget høj kvalitet direkte ud af kameraet.
Eksponeringstiden kan nu også styres med en bedre præcision, sammenlignet med tidligere generationer af kameraer, hvilket har forbedret den hurtigste elektroniske lukketid med 2,5 step fra de foregående 1/32.000 til vilde 1/180.000. Det gør det muligt at fotografere med største blændeåbning selv under forhold med ekstremt stærkt lys. Billedsensorens høje opløsning kan også udnyttes til en digital brændviddeforlængelse med 1,4x og 2x forstørrelse.
X-processor 5 har dobbelt så hurtig bearbejdningshastighed af data sammenlignet med den tidligere generation og med ny teknologi i form af ny motivgenkendelse-funktion til kameraets autofokus, udviklet og baseret på deep learning AI-teknologi, der finder og sporer kameraet autofokus dine motiver på imponerende vis. Kameraet finder og tracker automatisk, ikke bare ansigter og øjnene, men nu også motiver som dyr, fugle, biler, cykler, flyvemaskiner og tog. Desuden er kameraet nu yderligere udstyret med en AF-algoritme der er mere avanceret end de tidligere modeller har været og gør det nu lettere at forudse og tracke hurtige motiver i bevægelse.
Imponerende stabilisering og video i 6K
Kameraets fem-akset billedstabilisering kompenserer med op til hele 7 stop længere lukkertid ved at benytte sig af billede informationen på sensoren til at detektere kamerarystelser, og giver derved ideelle vilkår for håndholdt video og fotografering i svag belysning.
Kameraets højtopløste billedsensor og nye processor muliggør 4:2:2 10-bit videooptagelse internt i 6K/30P og 4K60P og understøtter forskellige kodeks (H.264 og H.265). X-T50 har en 4K HQ-indstilling hvor meget stor detaljerigdom opnås ved 6K-oversampling. En ny autofokusmode er kommet til tracking af motiver i AF-C + Wide / tracking AF-mode, man vælger sit motiv man vil tracke ved ganske simpelt at pege på touchskærmen og udvælge sit motiv kameraet ska følge. En ny og enkel måde at tracke det korrekte motiv i situationer hvor der er flere motiver i billedet.
Med sine klassiske hjul og knapper opfordrer X-T50 til manuel eksponering, men hvis man vil så har kameraet også en hurtig switch til fuld automatik, bekvemt og sikker når det går stærkt eller hvis man vil overlade fotograferingen til en anden med sit kamera. X-T50 genkender automatisk motivet, tracker det samtidigt med at det holder motivet i fokus, hvilket gør det lettere at tage stillbilleder og video af høj kvalitet.
Sammenlignet med den tidligere model har X-T50 fået rundere design og forbedret greb, og knappernes layout på kameraets bagside er blevet finjusteret for bedre, hurtigere og sikrer betjening i alle situationer. X-T50 har fuldstændig som foregående model en pop up flash integreret i søgeren.